Log på Markedsindex.dk   
Markedsindex.dk Markeder Butikker Debat Blogs
   Du er her: Markedsindex.dk -> Produkter -> Film -> Dokumentar -> GAMLE DANMARK 10
   
Søg i alle produkter
Søg i Film
Søg i Dokumentar
Family
Horror
Musical
Thriller
Animation
Action
Comedy
Dokumentar
Drama
Musik
Science Fiction

GAMLE DANMARK 10

Paul Hammerichs Danmarkskrønike for første gang på DVD! Genoplev de gyldne øjeblikke fra vores danske historie, med Paul Hammerich som den blændende fortæller bag sit skrivebord. PAUL HAMMERICH er kendt som en af vor tids allermest respekterede journalister og forfattere. Velfunderet, vidende, skarp og seriøs – men frem for alt en blændende og folkelig fortæller, som bl.a. har skrevet flere afsnit til TV-serien, Matador. På grundlag af sin populære Danmarkskrønike, skildrer han her ”et lille sorgløst, snusfornuftigt folks forvandling fra luvslidt bondeland til industrialiseret overflodsssamfund. Ikke den fulde sandhed, ikke hele historien, men en krønike om hverdagen bag den”. Med ’Gamle Danmark’ har Paul Hammerich skabt et fremragende historisk tidsbillede med dybde og substans, et flagskib i dansk historieformidling – og en eksklusiv klassiker på DVD. 10. Storm på systemet. 1968 - 75Sidste del af ’Gamle Danmark’ er en blændende beretning om overflodssamfundets kulmination og nedtur. De studerende går på barrikaderne med krav om medbestemmelse, og pigtrådsmusikken forvandler borgerbørn til blomsterbørn. Hippier, flippere og slumstormere drager til Thy og til fristaden Christiania, mens Vietnamkrigen samler de ’hårde drenge’ fra den danske venstrefløj til oprør under Verdensbankens kongres i København. Margrethe II udråbes til statsoverhoved, Anker Jørgensen bliver statsminister og Danmark indtræder i EF. Cowboybukserne er nu folkeeje, dyrtidsportionerne kommer i haglbyger, og det beskidte arbejde har vi ’de fremmede’ til. Bagsiden af medaljen hedder stress, fedme og forkalkning, narko og alkoholisme - og antallet af bistandsklienter vokser støt om kap med byggeri, forbrug, inflation og betalingsoverskud. I 1973 lakker det mod enden. Folkestyret falder, Anker Jørgensen må afgive magten til Poul Hartling - og da krigen i Mellemøsten med den efterfølgende oliekrise bliver en realitet, er det nat med højkonjunkturen i Danmark. Velfærden krakelerer for alvor, mens arbejdsløsheden kryber frem. Og med dette dilemma sætter Paul Hammerich et værdigt punktum i sin krønike om ’Generationen efter krigen”.
GAMLE DANMARK 10