|
|
|
|
|
|
Unrated version.En enhed nationalgardister bliver sendt til en lejr i New Mexicos ørken med nye forsyninger og udstyr til en gruppe atomforskere. Da de ankommer til den isolerede lejr, finder de den øde og forladt. Efter at de har opfanget et nødsignal fra en bjergtop i det fjerne, iværksætter de en eftersøgnings- og redningsmission. De ved ikke, at det er de selv samme bjerge, som familien Carter i sin tid besøgte … og også denne gang ligger en stamme af kannibalistiske mutanter på lur og venter på at slå til – under ledelse af familiens overhoved, den hæmningsløst onde Papa Hades, som vil bruge enhedens to kvinder som ”avlsdyr” for at sikre mutantklanens overlevelse. Det, der begyndte med familien Carter, sluttede tydeligvis ikke med familien Carter. Og nu må den intetanende soldaterenhed lære at stå sammen mod en fjende, som målrettet går efter at udrydder dem. Wes Craven har i løbet af sin lange karriere etableret sig som en af filmgysets store mestre. Han udsendte sin første udgave af The Hills Have Eyes i 1977, hvor den straks fik kultstatus inden for horror-splatter-genren – ligesom Tobe Hoopers beslægtede, tre år ældre The Texas Chain Saw Massacre (Motorsavsmassakren). Begge film blev til på minimale budgetter (faktisk lånte Craven rekvisitter fra Hoopers film); begge film handler om en flok vejfarende, der i bogstavelig forstand strander uden for lands lov og ret, konfronteret med en ufattelig ondskab; begge film handler bl.a. om kannibalisme; og frem for alt: begge film trækker en med ind i ens værste mareridt. Og i 1985 fulgte Craven sin succes op med The Hills Have Eyes Part II. |  |
|
|
|