|
|
|
|
|
|
Nokia 6500 Slide er robust udført i flot rustfrit stål. Slide-funktionen emmer af kvalitet og dækker over de lækre pianosorte taster, som ivrige SMS-brugere vil begejstres af. Styresystemet er Series 40 (tredje udgave), hvilket betyder øget hastighed, funktionalitet og brugertilpasning af ''forsiden''. Menu-ikonerne kan flyttes, og du kan selv tilføje nye alt efter, hvilke programmer, du downloader og installerer direkte på mobilen. Kameraet er på 3,2 megapixel og anvender ægte Carl Zeiss-optik. Sammen med den kraftige LED-blitz giver det suveræne billeder - som du kan vælge at uploade direkte på Flickr. Eller brug det medfølgende kabel til at vise billeder på dit TV. |  |
|
|
|